BREAKING: Han er klar favorit til at afløse Sean Dyche
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Sean Dyche fik torsdag sparket som manager for Everton.
Timingen virker ganske ulogisk, da Everton om få timer spiller mod Peterborough i FA Cuppens tredje runde. Afløserne til den kamp er dog på plads.
LÆS OGSÅ: TRANSFER LIVE: Dansker millimeter fra topklub
Everton bekræftede afskedigelsen i en officiel meddelelse på klubbens hjemmeside.
I mellemtiden arbejder The Toffees på at finde en permanent afløser.
Og her er der allerede en klar favorit.
Skotske David Moyes er angivelig åben for en chokerende retur til klubben, som han stod i spidsen for i perioden fra 2002 til 2013. Det skriver blandt andre Give Me Sport-journalist Ben Jacobs.
Torsdag aften skriver The Athletic-journalist David Ornstein desuden, at Everton har gjort David Moyes til det primære mål som ny manager for klubben.
Der er konsensus om, at Moyes er den altovervejende favorit til at lande jobbet til odds 1,40 hos flere bookmakere.
Lige nu er han bookmakernes favorit til at afløse Sean Dyche, mens José Mourinho kommer umiddelbart efter. Ifølge flere meldinger vil den 61-årige portugiser dog ikke til Liverpool-klubben.
Skotske Moyes har ikke haft en klub, siden han i maj 2024 besluttede sig for at vinke far el til West Ham.
For nylig blev Julen Lopetegui fyret hos The Hammers, og det bragte skotten i spil til sin tidligere arbejdsgiver.
Klubben bekræftede dog Graham Potter som sin nye chef, og Moyes kan nu i stedet se mod Everton som en mulig tilbagevenden til Premier League.
Foruden Everton og West Ham, har den i dag 61-årige Moyes også stået i spidsen for Preston, Manchester United, Real Sociedad og Sunderland.
LÆS OGSÅ: ‘Manchester United hentede Rasmus Højlund i stedet for mig – nu kan jeg skifte til klubben’
Det var dog i Everton, at han havde sin mest succesrige tid, hvor han i flere sæsoner formåede at placere klubben i subtoppen af Englands bedste række.