Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Han skifter til Tottenham

Af Emil Plovgaard
03.02.2025 Kl. 15:04

Mathys Tel er på vej til Tottenham.

Sådan lyder den meget kortfattede melding fra Sky Sport-journalist Florian Plettenberg mandag eftermiddag.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund i vildt skifte på Deadline Day?

Den 19-årige franskmand, der er på kontrakt hos Bayern München, ønsker at skifte til Tottenham her og nu.

Plettenberg fortæller ikke, om der er tale om en lejeaftale, eller om det er salg, som den tyske storklub gerne så, og som søndag aften førte til, at Manchester United alligevel ikke kunne gå videre med en handel.

Franske Le Parisien bringer desuden den samme historie, og avisen har flere detaljer i forbindelse med processen undervejs.

Det er Tottenhams manager, Ange Postecoglou, der har presset hårdt på for at hente den 19-årige franskmand, og efter en længere samtale, hvor den unge Bayern-komet er blevet præsenteret for projektet i det nordlige London, er der kommet en positiv respons.

Bayern München har tilladt den tidligere Rennes-spiller, at han kan rejse til Tottenham for at færdiggøre de sidste detaljer i forbindelse med handlen.

Tottenham, der er placeret på en 14.-plads i Premier League, sendte i sidste uge bestyrelsesformand Daniel Levy og sportsdirektør Johan Lange til München for at lukke handlen.

Det så indledningsvist ikke ud til at lykkes, men nu kan skiftet alligevel udfolde sig her mod slutningen af transfervinduet.

I en separat melding fra Plettenberg oplyses det i øvrigt, at lægetjekket vil finde sted i dag, mandag, i London, og at der vil være tale om en lejeaftale med en købsoption.

Tel har været på blokken hos et hav af de største klubber i Europa denne vinter som følge af franskmandens manglende spilletid under Bayern-chef Vincent Kompany og som følge heraf et ønske om at skifte væk fra Allianz Arena.

For et par dage siden kunne den franske avis Le Parisien berette, at Tottenham var nået til enighed med Bayern München om en overgangssum på 448 millioner kroner for franskmanden.

Dengang valgte Tel dog angiveligt at takke nej, men nu har piben tilsyneladende fået en anden lyd.

På sin Instagram, har Mathys Tels agent, Gadiri Camara, delt et billede, hvor han er ombord på et fly, og det kan altså indikere, at der er ved at ske noget af ganske konkret karakter.

Opdateres…

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce