Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Ivan Toney på vej mod skifte inden for 24 timer

Af Emil Plovgaard
25.08.2024 Kl. 16:49

Ivan Toney er efter sigende meget tæt på at forlade Brentford.

Han er blevet udeladt af truppen endnu en gang, og han er derfor ikke med, når Thomas Franks mandskab gæster Liverpool på Anfield søndag eftermiddag.

Læs også: Manchester City bliver dømt skyldige: ‘Massiv pointstraf på vej’

I stedet er han på vej væk, og det vil ske inden for de næste 24 timer, lyder det.

Her skifter den engelske angriber til Saudi-Arabien, forlyder det.

Det skriver den engelske journalist Ben Jacobs. Nærmere bestemt skal Ivan Toney en tur til Al-Ahli.

Vicebestyrelsesformand Saad Al-Lazeez og sportsdirektør Michael Emenalo befinder sig i øjeblikket i London for at lukke en aftale.

Mandag lukker transfervinduet i Saudi-Arabien nemlig, og en aftale skal derfor være på plads inden da.

De personlige betingelser i aftalen er allerede nu på plads, og han kommer fremover til at skulle tørne ud for den tidligere Brøndby-assistent Matthias Jaisles mandskab.

Tidligere på måneden forlød det, at Toney var åben for et skifte til Saudi-Arabien, mens klubber som Chelsea, Arsenal og Tottenham også viste interesse.

Ivan Toney skiftede til Brentford i sommeren 2020 fra Peterborough United. 

Det er siden blevet til 128 kampe i Premier League med 67 mål til følge.

Læs også: United sælger McTominay

I 2023 fik han sin debut for Englands A-landshold, som han siden da har tørnet ud for i alt seks gange.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce