Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Kyle Walker forlader Manchester City

Af Emil Plovgaard
22.01.2025 Kl. 15:13

Kyle Walker er nået til enighed med AC Milan om de kontraktuelle vilkår.

Dermed kan han nu forlade de forsvarende Premier League-vindere fra Manchester City til fordel for AC Milan.

Det beretter den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano på det sociale medie X.

– Kyle Walker har indgået en aftale om de personlige betingelser med AC Milan på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2027.

– Den bliver aktiveret, såfremt AC Milan benytter sig af købsoptionen (ikke obligatorisk) fra City til sommer efter lejeaftalen.

– Milan har ønsket Walker, og aftalen var aldrig koblet op på Tomoris afgang, skriver Romano.

Kyle Walker har været i Manchester City siden 2017, hvor klubben hentede ham i Tottenham. Nu tyder alt på, at hans næste destination bliver Milano.

I de seneste syv år har han været med til at vinde seks Premier League-titler, en Champions League-titel og seks andre trofæer.

Kyle Walker har spillet mere end 400 Premier League-kampe, og fire gange, senest i 2024, har han været på PFA´s årets hold.

AC Milan er i skrivende stund nummer otte i Serie A. Her har klubben hele 19 point op til Napoli, der fører rækken.

Den næste kamp, der venter for Manchester City, er et møde med Paris Saint-Germain i Champions League onsdag aften. I weekenden vender klubben tilbage til Premier League, når Chelsea gæster Etihad Stadium.

Andetsteds forlyder det, at danske Patrick Dorgu også er nået til enighed om de kontraktuelle vilkår med storklub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce