Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Liverpool har budt på stortalent

Af Morten Jørgensen
03.02.2025 Kl. 10:38
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Det har indtil nu lignet en relativt rolig dag på transfermarkedet for Liverpool, men nu har det ændret sig med et bud. 

For Premier Leagues absolutte tophold har nu afgivet et bud på Røde Stjerne Beograds 17-årige stortalent Andrija Maksimovic. 

Over for The Mirror bekræfter spillerens agent, at Liverpool har budt på det unge serbiske talent, som har fået sit gennembrud for storklubben i denne sæson. 

Han har allerede scoret syv mål og lavet seks assists i denne sæson for Røde Stjerne Beograd, hvor han også har fået masser af spilletid i Champions League.

Det er kun nogle få måneder siden, at han underskrev en ny kontrakt med Røde Stjerne Beograd, men den offensive midtbanespiller kan nu være på vej videre. 

– Det er ingen hemmelighed, at der er nogle bud. Liverpool er blandt dem. Aston Villa, Leipzig og Atlético Madrid, så alle klubber fra topligaerne har vist seriøs interesse, fortæller Zoran Stojadinovic til det engelske medie. 

– Og så kommer vi til, om prisen er 90 millioner kroner eller 150 millioner. Lad os se, om den ikke er 150 millioner kroner til juni. 

– Hvis prisen var 75 millioner kroner, og han måtte skifte, ville Maksimovic allerede være blevet solgt. 

Læs også: Dansker i vildt Premier League-skifte?

Med de udtalelser kan det altså tyde på, at Liverpool ikke har afgivet et stort nok beløb på den 17-årige serber. Det kan dog stadig nå at ændre sig inden transfervinduets lukning til midnatstid.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce