Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Liverpool på vej med nyt bud på engelsk stjerne

Af Emil Plovgaard
29.06.2024 Kl. 18:47

Liverpool er efter sigende i færd med at forberede et nyt bud på Newcastles Anthony Gordon.

Sådan lyder den seneste melding fra Football Insider.

Fredag kom det frem, at Liverpool har udset sig den engelske midtbanespiller.

Skulle alt skride hurtigt frem, ventes det, at Gordon kan gennemgå et lægetjek i Leipzig, hvor han i øjeblikket befinder sig med den engelske landsholdstrup til EM-slutrunden.

Liverpool forhørte sig indledningsvist om den engelske landsholdsspiller, men Newcastle kom med et modbud, der omhandlede Liverpools Jarell Quansah, og det kunne The Reds ikke gå med på.

Gordon, der selv stammer fra Liverpool, blev frigivet af klubben som bare 11-årig, hvorefter han søgte tilflugt hos lokalrivalerne fra Everton, hvor han blev professionel.

Liverpool er tilbage i Champions League fra den kommende sæson, hvor man begynder en ny tilværelse uden Jürgen Klopp.

Man ønsker at tiltrække spillere, såsom Gordon, for at gennemføre en blød omstilling til livet under Arne Slot.

Og her er Newcastle en af de klubber, man kan plukke af, efter at klubben missede kvalifikation til europæisk fodbold i den forgangne sæson.

Gordon har været en nøglespiller på Eddie Howes mandskab, men klubben kan blive tvunget ud i et salg.

Inden for de næste 24 timer, kan enten Gordon, Bruno Guimarães eller Alexander Isak blive solgt, såfremt The Magpies har i sinde at overholde reglerne om økonomisk fairplay i Premier League.

En Premier League-klub har budt på Morten Frendrup, og der kan muligvis være tale om Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce