BREAKING: Manchester United har budt på PSG-stjerne
Manchester United er på jagt efter en ny venstre wingback i de kommende måneder.
Klubben har været tvunget til at installere Diogo Dalot på positionen i en længere periode, da både Tyrell Malacia og Luke Shaw har været ude med skader.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo raser: Det er uretfærdigt!
Malacia er nu tilbage i truppen, men han har svært ved at få spilletid, og Shaw er endnu engang med en skade, og han har i overvejende grad været en del af klubbens lazaret siden november sidste år.
Og nu sker der tilsyneladende noget.
For Manchester United har budt på Nuno Mendes fra Paris Saint-Germain.
Sådan lyder meldingen fra Fabrice Hawkins, der dækker fransk fodbold tæt for RMC Sport.
RMC Sport har beskrevet, at Mendes meget gerne vil væk fra den franske hovedstad, og derfor er kontraktforhandlingerne altså gået i stå.
22-årige Mendes har ellers spillet en nøglerolle for PSG i indeværende sæson, hvor det er blevet til 16 kampe, to mål og to oplæg.
Mendes regnes som en stærk løsning for United, efter at han har leveret fornemme præstationer for PSG siden skiftet fra Sporting CP.
Venstrebacken arbejdede således under Ruben Amorim, hvor han var et produkt af klubbens ungdomsakademi. Netop dén erfaring kan vise sig afgørende i forhold til en potentiel signing.
Inden skiftet til Frankrig, optrådte Mendes 47 gange under Amorim i den portugisiske hovedstad med ét mål og tre oplæg til følge.
Mendes’ nuværende aftale med PSG gælder frem til sommeren 2026.
LÆS OGSÅ: Revser Amorim: ‘Jeg har fået nok’
Manchester United har også kigget på andre spillere på positionen, såsom Milos Kerkez, Alphonso Davies og Theo Hernandez fra henholdsvis Bournemouth, Bayern München og AC Milan. For nogle af de tre har der dog endnu ikke været meldinger om bud.