Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Manchester United med rekordbud på Højlund

Af Emil Plovgaard
06.07.2023 Kl. 16:04
Erik ten Hag ønsker at gøre danskeren til en del af truppen.

Mason Mount blev for nylig præsenteret hos Manchester United.

Erik ten Hag og De Røde Djævle stopper dog ikke her.

Ifølge den engelsk avis, The Telegraph, vil klubben fra Old Trafford nu komme med et kæmpebud på 435 millioner kroner på den danske angriber Rasmus Højlund.

Bliver det den endelige pris, vil Højlund med længder blive den dyrest handlede dansker.

Den rekord tilhører i øjeblikket Joachim Andersen, der i sommeren 2019 skiftede til Lyon fra Sampdoria for 225 millioner kroner.

20-årige Højlund havde en god sæson hos Atalanta i den netop overståede sæson, hvor han scorede ni mål i 32 kampe.

Erik ten Hag havde to angriberemner, som han gik ind til i dette transfervindue. Foruden Højlund, var det Randal Kolo Muani fra Eintracht Frankfurt, som også var på klubbens radar. Men det er altså danske Højlund, der er favoritten, skriver The Telegraph.

United pønser desuden på at afskibe en række spillere i form af Harry Maguire, Jadon Sancho, Fred, Scott McTominay, Anthony Martial, Alex Telles, Anthony Elanga og Eric Bailly.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Tottenham er i forhandlinger om Højbjerg-salg

2. 2,2 milliarder kroner i alt: Arteta vil lave en sidste signing

3. Røverkøb: Så lidt forventes Slimane at koste PL-oprykker

4. Slagter Christian Eriksen: "Han er ikke god nok"

5. Harry Kane har mødtes med gigantklub

Annonce