Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Manchester United overvejer drastisk Ten Hag-beslutning

Af Emil Plovgaard
27.05.2024 Kl. 16:43

Erik ten Hag og Manchester United kunne i weekenden juble, da det blev til triumf i FA Cuppen.

Adskillige medier meldte forud for kampen, at Ten Hag var færdig på posten uanset hvad.

De Røde Djævle overraskede positivt i lørdagens FA Cup-finale, og det er endnu ikke meldt ud, hvad den officielle beslutning fra klubben vil være.

Men ifølge en ny melding fra Manchester Evening News overvejer United nu at beholde hollænderen for den kommende sæson.

52-årige Ten Hag har kontrakt med klubben fra Old Trafford i sommeren 2025, mens United har option på yderligere et år.

Manchester Evening News beretter, at officials fra United har orienteret repræsentanter af mulige erstatninger om, at det ikke er endegyldigt, at United skiller sig af med Ten Hag.

Arne Slot har første Liverpool-aftale på plads

Hollænderen har leveret to trofæer til klubben i lige så mange år, men er blevet meldt fyringstruet oven på en skuffende sæson, hvor klubben sluttede på en ottendeplads i Premier League.

Ifølge The Independent stiger opbakningen til Ten Hag fra Uniteds ledelse også i disse timer.

INEOS og Sir Jim Ratcliffe har ellers ændret på afgørende positioner forud for næste sæson, men noget tyder på, at klubbens hollandske manager måske alligevel kan blive på posten.

Trænerkandidater som Mauricio Pochettino og Kieran McKenna har været bragt i spil til jobbet, såfremt en fyring skulle blive en realitet.

United er denne uge i gang med at gennemføre en grundig undersøgelse af tingenes tilstand i klubben, og ingen beslutning vil blive truffet, førend denne er færdiggjort.

Erik ten Hag ankom til Manchester United i sommeren 2022, og hans første sæson resulterede i en tredjeplads i Premier League samt triumf i Carabao Cuppen. Den netop overståede sæson bød på en ottendeplads i Premier League og triumf i FA Cuppen.

I mellemtiden har Chelsea dog fundet sin nye manager.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce