Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Manchester United sælger Mason Greenwood

Af Emil Plovgaard
09.07.2024 Kl. 19:53

Manchester United er nået til enighed med Marseille angående Mason Greenwood.

Det beretter det troværdige medie The Athletic.

Offensivspilleren skal dog selv godkende skiftet, lyder det.

De Røde Djævle modtager en transfersum på 236 millioner kroner for Greenwood, men der er efter sigende flere klausuler i aftalen, som kan sende flere millioner til De Røde Djævle.

The Athletic kunne mandag rapportere, at Greenwood var mødt ind på Manchester Uniteds træningsanlæg.

Det var dog ikke for at spille, men i stedet for at holde samtaler med klubbens ledelse.

Greenwood har tiltrukket sig interesse fra et hav af europæiske storklubber, efter at han i den forgangne sæson lavede 10 fuldtræffere i 36 kampe for spanske Getafe.

Manchester United vil lave en større udrensning i dette transfervindue, hvor de angiveligt vil sælge spillere for 1,7 milliarder kroner – og en af dem, de vil sælge, er Mason Greenwood.

Sidste sommer meldte Manchester United ud – efter en intern undersøgelse oven på anklagerne mod Mason Greenwood – at han ikke ville have en fremtid i klubben.

Ingen klubber bed dog på et permanent salg, og derfor blev han udlejet til Getafe.

Udover Mason Greenwood er De Røde Djævle også på vej til at sælge Donny van de Beek.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce