Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Manchester United tæt på at afslutte stor transfer

Af Emil Plovgaard
12.04.2025 Kl. 18:56

Der venter en stor sommer hos Manchester United, der ventes at foretage sig lidt af hvert på transfermarkedet.

Annonce

Klubbens cheftræner, Rùben Amorim, vil arbejde med et smallere budget end rivaliserende klubber som Manchester City, Arsenal og Liverpool.

Hvis truppen skal forstærkes, er det bydende nødvendigt, at man også vinker farvel til en række spillere.

De tre angribere Arsenal vil have
De tre angribere Arsenal vil have
Unmute
 
00:00
/
01:08
LIVE

Jonny Evans, Victor Lindelöf og Christian Eriksen står alle til at forlade klubben kvit og frit, når kontrakterne ophører den 30. juni.

Derudover vil klubben forsøge at skille sig af med Casemiro, Jadon Sancho, Marcus Rashford og Rasmus Højlund på en permanent basis.

Antony blev hentet til Manchester United for 750 millioner kroner, da han blev hentet i Ajax i sommeren 2022, og han har også fået grønt lys til at forlade klubben.

Den brasilianske kantspiller har endelig fået succes, efter at han i januar blev udlejet til Real Betis.

Det er blevet til otte målinvolveringer for klubben indtil videre. Real Betis er ubesejret i klubbens seneste ni kampe, hvor det blandt andet er blevet til en sejr over Real Madrid og uafgjort mod FC Barcelona.

Antonys lejemål indeholder ikke en købsoption, men ifølge Estadio Deportivo er Real Betis meget tæt på at lande en aftale om, at Antony som minimum også for den kommende sæson er at finde i Andalusien.

Om Betis kan hente Antony på en permanent, som Manchester United nok håber på, eller om de kan indgå en ny lejeaftale, er endnu uklart.

Endnu en lejeaftale kan Manchester United formentlig gå med til, hvis den indeholder en købsoption eller -obligation.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce