Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Manchester United vil handle i Arsenal

Af Emil Plovgaard
23.01.2025 Kl. 20:44
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Manchester United vil tilsyneladende på rov hos Arsenal.

Det melder den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

LÆS OGSÅ: Bruno Fernandes i chokskifte?

Således har De Røde Djævle taget kontakt til The Gunners med henblik på at hente det 18-årige talent Ayden Heaven.

Manchester United er favorit til en signing af den unge midtstopper, mens Eintracht Frankfurt og FC Barcelona også har henvendt sig, skriver Romano.

Desuden har Arsenal tilbudt Heaven en forlængelse.

Heaven har i øjeblikket seks måneder tilbage af sin scholarship-aftale med Arsenal, som han skrev under på i sommeren 2023.

18-årige Heaven var en del af samme kuld som Ethan Nwaneri og Myles Lewis-Skelly, og han har repræsenteret det engelske U19-landshold sammen med de to spillere.

Heaven var en del af Arsenals sommerturné i USA i år, og han har regelmæssigt trænet sammen med førsteholdet i denne sæson.

Teenageren fik sin førsteholdsdebut i oktober, hvor Arsenal mødte Preston på udebane i Carabao Cuppen.

Derudover var han en del af den Champions League-trup, der i sidste sæson mødte Porto, mens han også har siddet på bænken i kampe mod Manchester United og Tottenham.

Den unge teenager er en venstrebenet forsvarsspiller, men kan også gøre sig på den centrale midtbane.

I den forgangne sæson blev det til 17 optrædener for Arsenals U17-mandskab, og han spillede også fem gange i UEFA Youth League.

Heaven begyndte sin ungdomskarriere hos West Ham, som han skiftede til som otteårig. Han blev frigivet som 12-årig og brugte et par måneder hos Chelsea på et prøveophold.

The Blues kunne dog ikke bruge ham, og så valgte han at skifte til Arsenal, selvom der også var interesse fra Fulham.

Nu kan han være på vej til en anden klub i Premier League, nemlig Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce