BREAKING: Nu har de budt på stort Liverpool-talent
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Crystal Palace har budt 135 millioner kroner på Ben Doak, der er på kontrakt hos Liverpool.
Sådan lyder meldingen fra Daily Mail-journalist Sami Mokbel.
LÆS OGSÅ: Liverpool-flop med klar besked: Vil væk i januar
Det lyder i samme ombæring, at buddet er blevet afvist.
19-årige Doak er i denne sæson udlejet til Middlesbrough, hvor han har gjort det forrygende. Han har spillet 20 kampe med to scoringer og fem oplæg til følge. Hans fornemme form har gjort, at han har fået debut på det skotske A-landshold, hvor han nu står noteret for i alt seks landskampe.
I forbindelse med landsholdspausen i oktober høstede Ben Doak store roser, da han tørnede ud for Skotlands A-landshold.
– Når han kommer ind på banens sidste tredjedel, kan han ikke gøre det rigtigt hver gang, men han er en trussel.
– Vi har nævnt hans navn, og at han vil kunne bringe den her friskhed. Man ville mene, at han er et uslebent talent, for vi har ikke set meget til ham indtil videre.
– Men han træffer gode beslutninger i forhold til at holde sin position og løbe i dybden, og han bliver ikke for overspændt eller har for travlt med tingene, lød det fra den tidligere Everton-angriber James McFadden til BBC Radio Scotland, da Doak gjorde sig bemærket for Skotland i oktober.
LÆS OGSÅ: Damer og alkohol kostede for United-stjerne
Doak skiftede til Liverpool fra Celtic i juli 2022 for 5,2 millioner kroner. Der venter The Reds en stor fortjeneste, hvis klubben en dag skulle beslutte sig for at sælge ham videre.