BREAKING: Patrick Dorgu lander stort skifte
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Patrick Dorgu fortsætter angiveligt sin karriere i Italien.
Den danske landsholdsspiller, der er på kontrakt hos Lecce, skal fortsat befinde sig i den sydlige del af støvlelandet.
LÆS OGSÅ: ‘Manchester United hentede Rasmus Højlund i stedet for mig – nu kan jeg skifte til klubben’
I hvert fald, hvis man skal tro meldingen fra mediet Il Mattino.
Således har Napoli indgået en aftale med Lecce om at hente den 20-årige dansker.
Skiftet er meget tæt på at blive en realitet, og der er sket en stor udvikling i forhandlingerne.
Det forventes, at den alsidige spiller forbliver Lecce-spiller sæsonen ud, for herefter at tilslutte sig Napoli forud for den kommende sæson.
Lecce har tidligere afvist muligheden for, at Patrick Dorgu ville forlade klubben midtvejs i denne sæson, og det kommer tilsyneladende heller ikke til at ske.
Tottenham, Chelsea og Manchester United har tidligere været nævnt som potentielle bejlere for danskeren, men i de seneste uger er det altså Napoli, der har fået svung i forhandlingerne.
I slutningen af 2024 skrev det danske netmedie Campo.dk, at Chelsea havde sendt et bud af sted på Dorgu, ligesom den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano forleden kunne fortælle, at Patrick Dorgu var på radaren hos Manchester United.
Danskeren skiftede til Lecce fra FC Nordsjælland i sommeren 2022. Oprindeligt på en lejeaftale, der dog siden blev vekslet til en permanent aftale.
Dorgu har kontrakt med Lecce frem til udgangen af juni i 2029.
Napoli indtager i skrivende stund førstepladsen i Serie A med tre point ned til Atalanta på andenpladsen.
LÆS OGSÅ: Trods voldtægts-anklager: Premier League-stjerne spiller fortsat
Napoli har dog spillet en kamp mere end klubben fra Bergamo, og to kampe flere end Inter på tredjepladsen.