BREAKING: Premier League-klub ramt af ny pointstraf
En ny pointstraf har set dagens lys i Premier League.
For anden gang i denne sæson er det Everton, det går ud over.
Denne gang lyder straffen på to point.
Det skriver det normalt velinformerede medie The Athletic.
Straffen er resultatet af klubbens anden sigtelse i denne Premier League-sæson.
LÆS OGSÅ:
Medie kårer: De 10 værste Liverpool-signings under Jürgen Klopp
Avis: Real Madrid udelukker kæmpe Liverpool-transfer
De sidste detaljer: Han bliver Liverpool-manager
Tidligere på sæsonen blev klubben idømt en straf på 10 point, som dog siden blev reduceret til seks point.
Straffen betyder, at klubben har 27 point efter 31 kampe og blot to point ned til Luton under nedrykningsstregen. The Toffees har dog en kamp i hånden.
Everton har endnu ikke besluttet, om de vil appellere den nye pointstraf, men de skal give besked herom inden for de næste syv dage.
Det er en uafhængig kommission, der har tildelt straffen, og det betyder, at Premier League som part også kan anke.
Ifølge journalist på BBC Sport, Simon Stone, gør Everton sig dog klar til at appellere.
Klubbens gæld er desuden steget til små 2,9 milliarder kroner, og det er sjette gang i træk, at klubben har røde tal på bundlinjen.
Det er ikke kun Everton, som er blevet ramt af pointstraf i indeværende sæson. I sidste måned måtte Nottingham Forest aflevere fire af sine vundne point i denne sæson.
Premier League-klubberne overvejer desuden at afskaffe pointstraf fremover – læs mere her.