Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Rashford-agent til møde med storklub

Af Emil Plovgaard
07.01.2025 Kl. 23:01
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Marcus Rashford kan forlade Manchester United i dette transfervindue.

Sådan lyder meldingen fra normalt troværdige The Athletic.

LÆS OGSÅ: Fem Tottenham-stjerner på vej mod exit

Og denne tirsdag har der været forhandlinger.

Således har offensivspillerens repræsentanter mødtes med AC Milan angående en lejeaftale sæsonen ud.

Dwaine Maynard, der både er bror til Rashford og plejer hans interesser som agent, fløj til Milano for at forhandle med Serie A-klubben denne tirsdag.

AC Milan har en del spillere at råde over på netop Rashfords foretrukne position, hvor Rafael Leão er at finde på venstre kant. For nylig gjorde han en fremragende indsats mod Inter i Supercup-fianlen.

Det forlyder, at Rashfords løn i stor stil skal subsidieres af Manchester United.

Viaplay-ekspert Brian Laudrup mener, at Rashfords tid i klubben nu er forbi.

– Med mindre der kommer en skadesliste af dimensioner, og han er nødt til at sætte ham på, så tror jeg det er (hans sidste kamp, red.).

– For det første har han underpræsteret i årevis. Vi kender til hans potentiale. Men han har bare ikke vist det i mange år.

– Der er måske også en masse ting uden for banen, der distraherer en lille smule. Når det er så sagt, så har Amorim allerede set nok ,og så har han hørt spilleren sige, at han er klar til en ny udfordring, det vil sige, at han vil væk, lyder det fra Laudrup.

LÆS OGSÅ: Stort slag for United: Real Madrid lurer på Amorim-darling

Ifølge Transfermarkt vurderes Rashford til at være 410 millioner kroner værd. Lykkes det United at sælge ham til markedsværdien, venter der derfor en ganske fornem fortjeneste, da offensivspilleren er et produkt af klubbens eget ungdomsakademi.

Opdateres…

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce