BREAKING: Saudiarabere har budt på Manchester United
Fredag er der deadline for bud på Manchester United, og i sidste øjeblik har nye bejlere meldt sig på banen.
Det er The Telegraph, der kan fortælle, at en række investeringsgrupper fra Saudi-Arabien har forhørt sig om muligheden for at købe Manchester United, som Qatars statsfond og Sir Jim Ratcliffe også vil have fingrene i.
Forlydningerne går på, at der allerede er blevet sendt detaljerede bud til Glazer-familien fra saudiaraberne.
LÆS OGSÅ: Fake news: Qatar-køb af Liverpool afvises
Den amerikanske ejerfamilie holder dog stadig alle muligheder åbne, indtil deadline er passeret i morgen.
Som det ser ud i øjeblikket synes det mest sandsynligt, at Glazer-familien sælger alle sine andele, og det forventes, at handlen først bliver en realitet ved udgangen af april.
I forvejen har Saudi-Arabiens investeringsfond købt Newcastle, men det er næppe de samme personer, som nu forsøger at købe Manchester United.
LÆS OGSÅ: Tre ting vi lærte af Manchester Citys sejr mod Arsenal