Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Saudisk skifte står til gå i vasken for PL-profil

Af Jeppe Augustsen
30.06.2023 Kl. 06:55
Der er nu forskellige meldinger om, at et skifte til Al Nassr ser ud til at gå i vasken.

N'Golo Kanté og Edouard Mendy er skiftet til den saudiske liga, og næste Chelsea-mand stod til at blive Hakim Ziyech.

Men et skifte til Al Nassr, hvor han stod til blive holdkammerat med Cristiano Ronaldo, ser ud til at være gået i vasken.

Foot Mercato beretter, at Al Nassr i øjeblikket er i tvivl om at hente ham, da et problem er opstået.

 

Ifølge Foot Mercato har Hakim Ziyech ikke bestået sit lægetjek forud for skiftet, da Al Nassr har fået øje på et knæproblem, og mediet beretter, at det også var tilfældet, da marokkaneren var til lægetjek hos PSG i januarvinduet.

Den saudiske sportsjournalist, Khaled Al-Rasheed, melder i stedet, at det er kontraktmæssige årsager, der gør, at skiftet ikke bliver til noget. 

– Al Nassr trækker sig fra kontrakten med marokkaneren og har stoppet forhandlingerne, fordi man ikke er enige om nogle punkter i kontrakten, lyder det fra Khaled Al-Rasheed.

Hakim Ziyech lader derfor til at forsætte i Chelsea, hvor han har kontraktudløb i 2025.

Til gengæld kan Cristiano Ronaldo forvente at blive holdkammerat med den kroatiske midtbanestjerne, Marcelo Brozovic, som har takket ja til et tilbud fra Al Nassr, melder Fabrizio Romano.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. BREAKING: Manchester United og Chelsea er enige

2. "Det er sandt": Bundesliga-stjerne foretrækker Liverpool-skifte

3. Kolossal kontrakt til Rice: Her er hans nye løn i Arsenal

4. Efter Maddison: Ham går Tottenham efter nu

5. Erik ten Hag blokerer skifte til Premier League-klub

Annonce