BREAKING: Skifter Premier League ud med Superligaen
19-årige Traves Hernes skifter det kommende halve år Premier League og Newcastle ud med AaB og Superligaen.
Det oplyser den danske superligaklub fredag på sin hjemmeside.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Premier League melder ud om pointstraf
Hernes skiftede til Newcastle 1. september 2023, men nu går turen mod Aalborg, hvor håbet er, at han får minutter i benene.
Sportsdirektør i AaB, James Gow, fortæller mere om den talentfulde spiller.
– Travis er en ung, sulten og talentfuld central midtbanespiller, der er bedst som sekser, men som også kan udfylde otter-positionen.
– Han er teknisk dygtig og har et godt, fremadrettet flow i sit spil. Han er pasningssikker – også under pres – ligesom han indeholder dynamik og god acceleration, og i det hele taget dækker Travis et stort område og arbejder hårdt igennem i hel kamp, og vi ser frem til, at han i det næste halve år bliver en del af vores trup, siger James Gow til aabsport.dk.
Travis Hernes ser frem til de nye omgivelser.
– Jeg har hørt en masse gode ting om klubben og har også set flere af holdets kampe, og derfor ved jeg også, at der er en fantastisk opbakning fra fansene.
– Derudover har jeg haft fine samtaler med blandt andre James og Menno (van Dam, AaB’s cheftræner, red.) og fået et rigtig godt indtryk af det hele.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Storklub vil have João Félix
– Nu ser jeg frem til at møde mine nye holdkammerater og komme i gang med at spille kampe, og forhåbentligt kan foråret blive vellykket både på holdets og på egne vegne, siger Hernes.