Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Southgate er færdig

Af Christian Frese
16.07.2024 Kl. 12:05

Gareth Southgate er færdig som engelsk landstræner.

Det har FA bekræftet.

– Som en stolt englænder har det været mit livs ære at spille for og styre England. Det har betydet alt for mig, og jeg har givet mit bedste. Men det er tid for ændring og et nyt kapitel. Søndagens finale i Berlin mod Spanien var min sidste kamp som England-manager, siger Southgate på Englandfootball.com og roser både stab og spillere.

– Jeg har haft det priviligie at lede en store gruppe af spillere i 102 kampe. Alle har været stolte af at bære de tre løver på deres trøje, og de har været en gevinst for deres land på så mange måder.

Southgate blev ansat i 2016 og nåede at stå i spidsen for England under fire slutrunder. En kvart-, en semi- og to finaler blev det til. Southgate tabte kun 18 af sine 102 kampe, men England er fortsat uden trofæer siden 1966.

53-årige Southgate var som aktiv spiller en stor del af det engelske landshold, hvor han fik 57 kampe mellem 1995 og 2004.

Angiveligt har FA allerede en favorit blandt de mulige Southgate-afløsere.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce