Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Stjerne siger ‘ja’ til Liverpool

Af Emil Plovgaard
13.08.2024 Kl. 17:11

Liverpool lykkedes ikke i sin jagt på Martin Zubimendi fra Real Sociedad.

Men klubbens første signing denne sommer og dermed også første signing under klubbens nye cheftræner, Arne Slot, kan alligevel være undervejs inden længe.

Læs også: Ikke kun Zubimendi: Endnu en spiller har afvist Liverpool

Sådan lyder meldingen fra den store spanske sportsavis Marca.

Det drejer sig om Giorgi Mamardashvili fra Valencia.

The Reds er på udkig efter en afløser for Alisson Becker på længere sigt, og her er georgieren altså udset som et transfermål af højeste prioritet.

Idéen er at købe ham og leje ham ud til en anden klub, indtil Alisson ikke længere er at finde på Anfield.

Valencia ventes at modtage et endegyldigt bud fra Liverpool senere på ugen, og at handlen, der vil få en værdi på 223 millioner kroner, derefter gennemføres.

Spilleren har allerede sagt ja til en aftale, og nu mangler der blot at falde et bud på bordet, som skal kunne tilfredsstille Valencias majoritetsejer, Peter Lim.

Ifølge avisens oplysninger er Lim besat af at sælge holdets stjerner.

At handlen med Javi Guerra til Atlético Madrid derfor kollapsede er derfor kun godt for Liverpool.

Liverpool har angiveligt modtaget fire tilbud om lejeaftaler, såfremt man formår at sikre sig Mamardashvili.

Newcastle har også været ude efter georgieren, men buddet oversteg ikke 186 millioner kroner, og derfor blev det ikke taget til overvejelse.

Læs også: Brutale Thierry Henry: Én spiller blev nægtet OL-medalje

Efter nogen tid og med ligastart lige rundt om hjørnet, er Valencia nu klar til at indgå et kompromis om en lidt lavere pris end de 300 millioner kroner, man oprindeligt har krævet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce