BREAKING: Stortalent på vej til Manchester
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
I skrivende stund sidder et norsk stortalent ombord på et fly med kurs mod Manchester.
Her skal det norske stortalent Sverre Nypan tilbringe tid med at besøge en klub. Sådan lyder det fra den norske avis Adressa.
Der er ingen meldinger om, hvorvidt han skal besøge Manchester United eller Manchester City. Begge klubber er tidligere blevet sat i forbindelse med nordmanden.
Transferjournalisten Fabrizio Romano skriver dog, at det er Manchester City, som han skal besøge. Den engelske storklub vil også overveje at sende ham til spanske Girona på en lejeaftale.
På det seneste er Manchester United dog blevet meldt ude af kampen af norsk TV 2. Samtidig er både Manchester City og Arsenal blevet nævnt som bejlere.
Den 18-årige midtbanespiller, som var sammen med sin far, nåede også at udtale sig til avisen VG i lufthavnen Gardermoen.
– Jeg skal på træningslejr. Jeg har jo min taske her, sagde han og pegede på sin Rosenborg-taske.
Det er da også rigtigt, at Rosenborg lørdag morgen tager på træningslejr. Men Sverre Nypan var taget til Oslo uden holdkammeraterne fra Rosenborg.
Sverre Nypan er repræsenteret af stjerneagenten Rafaela Pimenta, som også er agent for Erling Haaland.
Teenageren har trods sin unge alder allerede spillet 60 førsteholdskampe for Rosenborg. Her er det blevet til 13 mål og 11 assists.
Læs også: Manchester United har budt på dansker
Indtil videre har han ikke fået debut for Norges A-landshold. Til gengæld har han fået fire U21-landskampe for sit land.
Han regnes lige nu som Norges største midtbanetalent. Og noget kan tyde på, at han kommer til Premier League.