BREAKING: Tottenham ændrer navn
Tottenham ændrer navn, og ønsker ikke længere at blive kaldt Tottenham, kan The Athletic nu fortælle efter at have set en mail.
Den 10. februar blev der sendt en mail ud til rettighedshaverne i Premier League, som The Athletic altså har set.
Den mail havde titlen ”Tottenham Hotspur Naming Update”, og den gjorde klart, at der nu skulle foretages en navneændring.
– Tottenham Hotspur har afgivet en afklaring angående klubbens navn. Der er anmodet om, at klubben primært bliver kendt som Tottenham Hotspur, hvor Spurs foretrækkes som den korte version. Klubben har anmodet om, at den ikke bliver omtalt som Tottenham, lyder det i mailen.
Læs også: Derfor skiftede Chido Obi til Manchester United
Alle rettighedshavere rundt omkring i verden har fået den information, og i weekenden kunne man også se, at Sky Sports havde ændret sin grafik.
På Premier Leagues hjemmeside er der nu også lavet ændringer, så det enten er Tottenham Hotspur eller Spurs.
Her er forklaringen på, at Tottenham ændrer navn
Tottenham er navnet på området, men ikke navnet på klubben.
Gennem længere tid har det været klubbens politik ikke at referere til sig selv som Tottenham.
Det er der ifølge The Athletic ikke noget nyt over, for sådan har det været helt tilbage siden 2011.
I november sidste år lancerede klubben også en ny branding-strategi, hvor der blev lavet en lille ændring på logoet.