Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Tottenham indgår aftale med Bayern München

Af Emil Plovgaard
30.01.2025 Kl. 16:28

Tottenham er nået til enighed med FC Bayern München om en pris på 448 millioner kroner for 19-årige Mathys Tel.

Det skriver den store franske sportsavis L’Equipe torsdag eftermiddag.

LÆS OGSÅ: Pludselig drejning: Nu er Arsenal favorit til Bayern-stjerne

Det lyder i samme ombæring, at Tel skal tænke over tilbuddet.

Den 19-årige franskmand vil gerne væk fra Allianz Arena.

Det er dog endnu uvist, om det er Tottenham, der lander en aftale med offensivspilleren, der nu står overfor at skulle træffe en stor beslutning.

Den tidligere Rennes-angriber tager sig god tid, skriver avisen.

Der kan komme tilbud fra andre klubber i mellemtiden, lyder det videre. Den 19-årige har flere bejlere, herunder Manchester United og Chelsea, som henholdsvis vil leje og købe den hurtige angriber.

Tidligere på dagen lød det, at Tottenhams danske sportsdirektør, Johan Lange, personligt var rejst til München for at lukke den store aftale.

Ange Postecoglou og Tottenham er inde i en ekstremt svær periode i Premier League. Klubben befinder sig som nummer 15 i tabellen. Derfor har de bestemt brug for et boost i de resterende måneder af sæsonen, hvor også førsteangriberen Dominic Solanke er blevet skadet.

I går startede Mathys Tel på banen for første gang siden november for de tyske giganter Bayern München. Tyskerne slog Slovan Bratislava med 3-1 i Champions League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce