Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: United enig med Bayern-stjerne

Af Emil Plovgaard
09.07.2024 Kl. 13:38

Manchester United er enig med Matthijs de Ligt om de personlige betingelser i en aftale.

Det skriver lokalavisen Manchester Evening News.

Bayern kræver 371 millioner kroner for den 24-årige hollænder, og De Røde Djævle skulle angiveligt være optimistiske i forhold til, at en aftale kan indgås.

Dermed er en handel nu meget tæt på.

De Ligt spillede under Manchester Uniteds nuværende manager, Erik ten Hag, i Ajax, inden han skiftede til Juventus i 2019 og efterfølgende til Bayern München i 2022.

Der er i øjeblikket fem tidligere Ajax-spillere i United-truppen, og de fem af dem er kommet efter Ten Hags ansættelse i foråret 2022.

De Ligt er udtaget til den hollandske EM-trup, men hidtil har han ikke været i aktion i de fem kampe, Oranje har spillet under slutrunden.

United forhandlede med Bayern München sidste år, hvor man sikrede sig en lejeaftale med Marcel Sabitzer i sidste minut.

Siden 2015 har man dog ikke købt en spiller fra den tyske storklub. Dengang ankom Bastian Schweinsteiger til Old Trafford.

Manchester United ønsker at hente to midtstoppere denne sommer, og en anden, som man har i tankerne, er Jarrad Branthwaite fra Everton.

De Røde Djævle er desuden i fremskredne forhandlinger med PSG-stjerne.

Foruden aftaler med Ugarte, Branthwaite og De Ligt, nærmer United sig også en anden signing.

Ud over Casemiro, kan Mason Greenwood og Jadon Sancho også skifte klub denne sommer, og det vil kunne frigøre midler til andre transfers.

I alt håber klubben at kunne sælge for 1,7 milliarder kroner denne sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce