Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: United-træner snupper landsholdstjans

Af Jeppe Augustsen
31.07.2024 Kl. 22:03

Forleden kom det frem, at Steve Bruce var i spil til at blive ny landstræner for Jamaica.

Men sådan endte det ikke.

Det er i stedet blevet Steve McClaren, der forlader sit trænerjob i Manchester United.

Det jamaicanske fodboldforbund har bekræftet ansættelsen af Steve McClaren, der glæder sig til udfordringen.

– Jeg er utroligt stolt og spændt over at tage rollen som landstræner for Jamaica. Jeg tøvede ikke, da jeg fik muligheden for at påtage mig en rolle, som er ideelt for mig på dette stadie, siger Steve McClaren.

Der har været en stor udskiftning i trænerstaben i Manchester United efter Erik ten Hags kontraktforlængelse tidligere på sommeren.

René Hake, Ruud van Nistelrooy, Jelle ten Rouwelaar og Andreas Georgsen er kommet ind i staben, og Steve McClaren er en af de få, som fortsatte under Erik ten Hag.

Men han har nu forladt Old Trafford for at påtage sig en rolle som jamaicansk landstræner på en toårig kontrakt.

Opgaven består nu i at kvalificere Jamaica til VM i 2026.

Han kan se frem til stå i spidsen for flere Premier League-spillere. Det gælder blandt andre Michail Antonio, Bobby De Cordova-Reid, Ethan Pinnock og Leon Bailey.

Steve McClaren har ét landstræner job på sit cv, da han i 2006 fik jobbet som engelsk landstræner, men i slutningen af 2007 blev han fyret.

Læs også: Vanvittige billeder: Her er de 15 stadions til VM i 2034

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce