Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Wieghorst er blevet sygemeldt

Af Morten Bruun Jørgensen
26.08.2024 Kl. 09:06

Morten Wieghorst er blevet sygemeldt og misser de kommende to landskampe.

Det oplyser DBU mandag formiddag.

DBU skriver, at Morten Wieghorst er blevet ramt af mindre stresssymptomer. Derfor er han blevet sygemeldt og misser de kommende to Nations League-kampe mod Schweiz og Serbien. 

I stedet vil det være assistenttræner Lars Knudsen, som står i spidsen for det danske landshold, mens Daniel Agger vil assistere ham sammen med Kenneth Weber, som rykkes op fra U21-landsholdet, hvor han er assistent. 

– Det er enormt trist, at Morten er blevet ramt af sygdom og derfor er nødt til at stå over i de kommende Nations League-kampe. Stress rammer desværre alt for mange danskere, og det er derfor noget, vi tager meget alvorligt. Morten har brug for ro, og vi ønsker alle, at han hurtigt bliver frisk og er klar igen til næste samling, siger DBU-direktør Peter Møller.

Disse 26 spillere bør udtages til det danske landshold

Senere i dag skulle Morten Wieghorst have udtaget sin første landsholdstrup, men det bliver nu ikke ham, der skal præsentere de 26 spillere for pressen. 

– Efter grundige og svære overvejelser har jeg desværre været nødsaget til at melde fra til de kommende to Nations League-kampe på grund af sygdom. Det har været en meget svær beslutning, da jeg havde set frem til at stå i spidsen for holdet og videreudvikle det med nye idéer, men af hensyn til holdets absolut bedste har jeg valgt at stå over i de kommende to kampe.

– Forberedelserne har været rigtig gode, og jeg er sikker på, at Lars og Daniel sammen med spillerne og staben leverer to gode kampe, og så glæder jeg mig meget til efterfølgende at være tilbage igen,” siger Morten Wieghorst.  

Det bliver derfor Lars Knudsen og Daniel Agger, som tirsdag udtager de spillere, der skal spille de kommende landskampe. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce