BREAKING: Zinedine Zidane overtager stort job
Zinedine Zidane skal være landstræner for Frankrig.
Sådan lyder en spektakulær melding fra den store spanske sportsavis Mundo Deportivo.
LÆS OGSÅ: – Amorim bliver fyret
Den legendariske midtbanespiller overtager jobbet efter VM-slutrunden i 2026, som bliver Didier Deschamps’ sidste opgave for Les Bleus.
Den sidste forhindring er nu banet af vejen, skriver avisen, og den vedgik, hvorvidt Zidane kunne fortsætte med at bo i den spanske hovedstad, Madrid, hvor han har boet lige siden sin aktive spillerkarriere.
Efter forhandlinger med det franske fodboldforbund er parterne nået frem til, at Zidane kan forblive i den spanske hovedstad og rejse til Frankrig i forbindelse med landholdssamlinger og forud for store slutrunder.
Dette bliver Zidanes første opgave inden for landstrænerrollen. Hans trænerkarriere har indtil videre budt på to separate succesfulde ophold hos Real Madrid, hvor han vandt 11 trofæer, heriblandt tre Champions League-titler i træk.
I fredags var den nuværende landstræner for Frankrig, Didier Deschamps, et interview, hvor han pegede på Zinedine Zidane som den oplagte afløser for ham.
– Zizou er en meget god kandidat, en naturlig og forventelig en. Men igen, så ved jeg ikke, om han selv vil have det, fortalte Deschamps i interviewet med L’Equipe.
Hvad angår sin egen fremtid, vil Deschamps ikke udelukke, at han skifter spor og bliver manager for en klub.
– Jeg er ikke træt eller udbrændt, men jeg mener, jeg har gjort, hvad jeg kunne i min tid her. Alle gode ting har en ende.
– Det franske landshold er en meget god ting, for det repræsenterer 25 år af min professionelle karriere, når man kombinerer de to liv (spiller og landstræner, red.), lød det i interviewet fra Deschamps.