Bred interesse for Victor Lindelöf
Alt peger i retning af, at Victor Lindelöf snart skal videre fra Manchester United.
Svenskeren har kontraktudløb til sommer, og det lader bestemt ikke til, at hans kontrakt bliver forlænget.
Dermed kan den 30-årige stopper formentlig snart hentes transferfrit, og det tyder det på, at en hel del klubber har interesse i at gøre.
For det forlyder, at der er yderst bred interesse for Lindelöf.
Det er TBR Football, der kan fortælle, at West Ham, Everton, Brighton, Crystal Palace og Wolverhampton alle holder øje med Lindelöfs situation.
Videre skriver mediet, at også klubber fra Tyskland og Italien viser interesse for svenskeren, mens også Benfica, hans tidligere klub, skulle have været på tale.
Dermed lader det altså bestemt ikke til, at Lindelöf får besvær med at finde sig en ny arbejdsgiver.
Victor Lindelöf kom til Manchester United fra Benfica i 2017. I indeværende sæson har han kun været i aktion i Premier League otte gange. I Europa League er det blevet til tre optrædender i denne sæson.
Victor Lindelöf spillede fuld tid, da Sverige vandt 5-1 over Nordirland i landskampspausen. Han sad dog på bænken i kampen forinden, da det svenske landshold højest overraskende tabte til Luxembourg.