Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brentford gjorde noget, United ikke har gjort i fem år

Af Morten Bruun Jørgensen
01.04.2024 Kl. 12:56

Lørdagens udekamp mod Brentford satte en tyk streg under nogle af de problemer, som Manchester United har.

Hele 31 afslutninger sendte Brentford afsted i opgøret, og så mange skud har Manchester United ikke haft i en kamp i over fem år.

Det skriver The Telegraph.

Manchester United har generelt tilladt modstanderne at have rigtig mange afslutninger. Samlet set over hele Premier League-sæsonen har der været 498 skud mod klubbens mål. Det er flere end Arsenal og Manchester City til sammen.

Der er samtidig også kun tre klubber, der har haft flere afslutninger imod sig end Manchester United – to af dem er Luton og Sheffield United.

Brentford havde i lørdagens kamp også hele 84 berøringer i Manchester Uniteds felt. Det er det højeste antal i en Premier League-kamp siden 2020, hvor Manchester City havde 87 mod Norwich.

Derimod havde Manchester United blot 15 berøringer i Brentfords felt, og det er kun én mere end Ivan Toney præsterede alene gennem opgøret.

De mange afslutninger mod Manchester United er dog ikke noget, der betyder særlig meget for Erik ten Hag. Læs hvad hollænderen siger om det her.

Se højdepunkterne fra kampen mellem Brentford og Manchester United i videoen øverst i artiklen.

Annonce