Brian Riemer giver opdatering på skadet Eriksen
Christian Eriksen har ikke spillet i de seneste kampe for Manchester United grundet en skade.
Alligevel er han dog udtaget til det danske landshold, som skal spille mod Spanien og Serbien senere på måneden.
Læs også: Her er Brian Riemers første landshold
Det forklarede landstræner Brian Riemer efter udtagelsen af sit første landshold.
Landstræneren fortalte, at han har været i dialog med Manchester United-spilleren. Ud fra den dialog har Eriksen givet udtryk for, at han forventer, at han kan spille i de kommende kampe.
Eriksen er aktuelt den spiller, som har fået flest landskampe for Danmark, og han har været en stor stjerne på landsholdet gennem noget tid.
Manchester United skal torsdag i aktion i Europa League, hvor modstanderen er græske PAOK. Derefter venter en Premier League-kamp mod Leicester.
Derfor har midtbanespilleren også mulighed for at få to kampe i bæltet, inden det danske landshold bliver samlet.
Også Alexander Bah har døjet med en skade, og han måtte udgå af den seneste kamp. Han er dog også udtaget, og Brian Riemer forventer også, at Benfica-backen er klar til at spille.
Danmark skal spille mod Spanien den 15. november i et udsolgt Parken. Tre dage senere venter en udekamp mod Serbien i Nations League.