Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brian Riemer råder over et hemmeligt våben

Af Alexander Walther Petersen
20.03.2025 Kl. 10:51

Brian Riemer råder over et hemmeligt våben, der kan komme i spil i aften, når mægtige Portugal møder Danmark.

Det fortæller den danske landstræner forud for kvartfinalen i Nations League-regi.

– Han har noget af det, som jeg synes, at det danske landshold har skreget lidt efter. Han har noget én mod én, noget udfordrende og noget frækhed i sit spil. Det glæder mig meget, at vi har fået sådan en type til rådighed, lyder det fra Brian Riemer til TV 2 Sport.

– Han har gjort det fremragende. Ikke bare målt på mål og assists, men også på hans evne til at kunne gøre en forskel i kampene for Lazio – også uden bold. Han har vist sig at være en meget vigtig mand for dem.

LÆS OGSÅ: Vild udmelding om Cristiano Ronaldo

– Nu kommer turen til landsholdet, hvor jeg synes, at han særligt mod Spanien viste os, at han har kvaliteterne til at gøre det. Det håber jeg, vi kan bygge videre på, understreger en optimistisk Brian Riemer.

Gustav Isaksen er et produkt af FC Midtjyllands talentakademi. I sommeren 2023 blev han købt af italienske Lazio, som tidligere havde fået læsterlige klø af den danske kantspiller i Europa League med hele 5-1, da han tørnede ud for Ulvene.

Tilbage i september 2022 spillede Isaksen nemlig en pragtkamp på MCH Arena, hvor han kørte rundt med Serie A-klubben, der i dag er hans arbejdsgiver. Se højdepunkterne fra den kamp lige her.

Danmark møder mægtige Portugal i Parken klokken 20.45, når den første af i alt to kvartfinaler i Nations League løber af stablen.

Her kan du læse et bud på, hvordan Danmarks startopstilling kan se ud.

Returopgøret finder sted søndag den 23. marts, hvor kampen bliver spillet på Estádio José Alvalade i den portugisiske hovedstad, Lissabon.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce