Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brighton er på vej til at skrive historie med ny manager

Af Jeppe Augustsen
08.06.2024 Kl. 21:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Brighton ser ud til at have fundet en afløser for Roberto De Zerbi.

Annonce

Siden italienerens exit er flere navne blevet kædet sammen med Brighton, og det lader nu til, at de har fundet deres mand.

De seneste meldinger denne lørdag aften går på, at Brighton er i forhandlinger om at hente Fabian Hürzeler.

Den 31-årige amerikaner står på nuværende tidspunkt i spidsen for St. Pauli, men et skifte til Premier League nærmer sig.

Både Simon Stone fra BBC, David Ornstein fra The Athletic og Fabrizio Romano beretter om forhandlinger mellem Brighton og St. Pauli.

De er dog ikke nået til enighed endnu.

– Brighton har netop kontaktet St. Pauli omkring 31-årige Fabian Hürzeler. Forhandlingerne er i gang omkring kompensation efter nogle gode snakke med Fabian Hürzeler omkring projektet og kontrakt, skriver Fabrizio Romano på X.

Simon Stone og David Ornstein beretter, at Brighton har sikret sig en arbejdstilladelse til Fabian Hürzeler.

Tidligere blev Kieran McKenna rygtet til Brighton, men han endte i stedet med at underskrive en ny kontrakt med Leicester.

Såfremt skiftet bliver en realitet, vil Fabian Hürzeler blive Premier Leagues yngste manager nogensinde.

Læs også: Carraghers dom: Sådan går det Danmark til EM

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce