Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brutal fyring: Derfor blev dansker smidt ud

Af Emil Plovgaard
23.04.2025 Kl. 17:46

Fyringen af Johannes Hoff Thorup hos Norwich er kommet som noget af en overraskelse for de fleste.

Annonce

Det på trods af, at Kanariefuglene er på vej mod sin værste ligaplacering i de foregående syv sæsoner.

I stedet for danske Johannes Hoff Thorup er det nu den tidligere Arsenal-stjernen Jack Wilshere, der skal stå i spidsen for klubben fra Carrow Road i sæsonens sidste to kampe.

Selvom flere mener, at han bør blive udpeget som den permanente afløser, er der andre meldinger, der går på, at det kan være lidt for tidligt.

Ifølge journalist Nick Mashiter blev beslutningen om at fyre Hoff Thorup taget af klubbens amerikanske ejere, som overtog klubben i marts.

Da amerikanske Mark Attansio overtog klubben, var det med målet om en placering i top-seks for anden sæson i træk, og han håber stadig at kunne føre Norwich frem til Premier League inden for de kommende fem uger.

Men denne sæson blev anset som en fiasko, og som et resultat heraf fik Hoff Thorup sparket.

– Norwichs beslutning (om at fyre Hoff Thorup, red.) var drevet af de amerikanske ejere, og det var ikke noget, som nogen havde set komme i aftes.

– Top-seks var målet. Klubben hentede gode penge ind sidste sommer, men investerede en masse penge og gik i stedet baglæns, skriver Mashiter på X..

Norwich fik mere end 260 millioner kroner i klubkassen sidste sommer via salg af Gabriel Sara og Adam Imah, men spillere som Ante Crnac og Amankwah Forson har ikke levet op til forventningerne, mens Mataj Jurasek, der kom til klubben i vinter blot har spillet to kampe i ligaen.

Norwich har tabt seks ud af de seneste otte kampe, og klubben har 20 point op til sidste sæsons flotte pointudbytte med blot to runder tilbage af sæsonen.

Mange havde set denne sæson som en slags ‘mellemsæson’, hvor Hoff Thorup kunne få lov til at falde på plads i Norwich, inden det så kunne udmønte sig i den kommende sæson.

Glen Riddersholm, der var tilknyttet som assistent, er desuden også blevet fyret.

Derudover lader det til, at Pep Guardiola inden længe kan være fortid hos Manchester City.

Du finder de seneste nyheder fra PLBOLD.DK her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce