Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bud på 671 millioner: United lurer stadig på hollænder

Af Emil Plovgaard
19.07.2024 Kl. 21:33

Bayern München har ifølge den store franske sportsavis L’Equipe afgivet et bud på 671 millioner kroner på Xavi Simons fra Paris Saint-Germain. Det er efter sigende en spiller, Manchester United fortsat lurer på, skriver selvsamme avis.

Premier League-klubben har nu rettet fokus mod at forstærke sin midtbane forud for den kommende sæson.

Læs også: Rykker hurtigt: Spansk EM-stjerne kan blive fjerde signing hos United

I løbet af det igangværende transfervindue er defensiven og offensiven blevet forstærket med signings af henholdsvis Leny Yoro og Joshua Zirkzee.

De Røde Djævle er angiveligt nået til enighed med uruguayanske Manuel Ugarte fra Paris Saint-Germain, men man ønsker ikke at betale de omtrent 522 millioner kroner, den franske hovedstadsklub kræver for sin spiller.

Erik ten Hags mandskab var også ude efter Xavi Simons i sidste sommers transfervindue, hvor man angiveligt bød 373 millioner kroner på den hollandske midtbanemaestro.

Tidligere har også Arsenal, Chelsea, Manchester City, og Liverpool været meldt ude efter den hollandske offensivspiller.

I den forgangne sæson blev det til 44 kampe, 10 mål og 15 oplæg for Simons i Leipzig-trøjen, hvortil han var udlånt.

Læs også: Christian Eriksen iblandt: Manchester United vil af med disse seks spillere

Han blev derfor med rette udtaget til den hollandske EM-trup. Oranje nåede frem til semifinalen, hvor man blev besejret af England.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce