Byttehandel kan give Slot sin midtbanemand
Skader har begrænset Liverpools store sommersigning 2024, Federico Chiesa, til sølle 78 minutter hidtil.
Og selv når italieneren har været fit, har han ikke virket til at være blandt de foretrukne hos Arne Slot, hvilket AC Milan nu ønsker at udnytte.
Ifølge MilanLive har Milano-klubben tilbudt Tijjani Reijnders i en byttehandel for Chiesa. Liverpool var i sommer på markedet for en midtbanespiller. Det lykkedes ikke at få fat i Martin Zubimendi, men nu kan løsningen være fundet.
MilanLive hævder, at Liverpool har hollænderen på ønskelisten og da også overvejer, om de skal trykke på denne grønne knap.
Pt. er Reijnders i hvert fald i noget bedre kampform end kantspilleren Chiesa. Den 26-årige har i de seneste 15 måneder været fast starter hos Milan, som han har scoret for i sine seneste to optrædener. Han har også været rygtet til Tottenham, men foretrækker angiveligt Liverpool qua landsmanden Slot.
Hollænderen kom til fra Alkmaar i sommeren 2023 for godt 140 millioner kroner.
En handel vil sende Chiesa tilbage til Italien, hvor frem til i sommer havde brugt hele sin karriere, først for Fiorentina og derefter Juventus. Sølle én Premier League-kamp har han nået hidtil.
Læs også: Nu har Liverpool gjort det 100 gange