Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carlo Ancelotti forlader Real Madrid

Af Morten Jørgensen
17.04.2025 Kl. 18:51

Carlo Ancelotti er en færdig mand i Real Madrid, som han forlader inden for meget kort tid, lyder det nu fra troværdigt medie. 

Annonce

Det er Sky Sports, der torsdag kan fortælle, at den italienske mestertræner forventes at forlade Real Madrid mod slutningen af denne måned efter Copa del Rey-finalen mod Barcelona. 

Carlo Ancelottis sæson hos den spanske storklub er skuffende, for klubben er ude af Champions League efter nederlaget mod Arsenal i kvartfinalerne, og i La Liga ser Barcelona ud til at løbe med mesterskabet.

Derfor forventes han nu at forlade klubben efter den spanske pokalfinale den 26. april – uanset resultatet af det opgør. 

Han behøver dog ikke gå længe, inden han finder sig et nyt job, for meldingen går faktisk på, at han allerede inden sæsonens afslutning kan blive præsenteret som brasiliansk landstræner. 

– Måske beslutter klubben at erstatte mig, og måske kan det være i år eller næste år, når min kontrakt udløber, sagde italieneren efter det samlede nederlag mod Arsenal. 

Carlo Ancelotti vendte retur til Real Madrid i 2021 og har sidenhen ført klubben til hele 11 trofæer, hvor det både er blevet to spanske mesterskaber og to Champions League-titler. 

Samtidig er der rygter om, at enten Jürgen Klopp eller Xabi Alonso kan tage over i klubben.  

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce