Carragher med klar opfordring: Det skal stoppe
Nu er det tid til at reagere.
Jamie Carragher har fået nok af, at Saudi Arabien handler i Premier League, for nu sættes yngre spillere i deres bedste fodboldalder også i forbindelse med et skifte til Mellemøsten, og det har fået den tidligere Liverpool-spiller til tasterne.
Det er især rygtet om, at Bernardo Silva er tæt på Saudi Arabien, der har fået hidset Carragher op.
– Bernardo Silva er i sine bedste år og har været en af de bedste spillere i Europa de seneste fem år, skriver han på Twitter.
– Jeg var ikke bekymret over, at den saudiarabiske liga tog spillere i 30’erne. Jeg blev en smule bekymret, da de tog spillere under eliten (Ruben Neves), men hvis det sker, føles det som en markant ændring.
– Saudi Arabien har overtaget golf, de store bokseevents, og nu vil de overtage fodbold. Denne spors washing skal stoppes, skriver Carragher og retter sin henvendelse mod Premier League og UEFA.
Inden for det seneste halve år har Saudi Arabien slået kløerne i Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og N’Golo Kanté og en lang række Premier League-spillere kan være de næste.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United og West Ham i kæmpe byttehandel?
2. VILDT: Manchester City vil have AGF-stjerne
3. Disse Premier League-spillere er skiftet til Saudi Arabien