Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Casemiro forlader United for 224 mio.

Af Emil Plovgaard
11.03.2025 Kl. 15:30

Casemiro er angiveligt klar til at forlade Manchester United til sommer.

United har forsøgt at sælge Casemiro lige siden sommeren 2024, men den rutinerede brasilianer udviste dengang ikke megen velvillighed.

LÆS OGSÅ: Afslører: Køber Rasmus Højlund til sommer

Den tidligere Real Madrid-stjerne ankom til De Røde Djævle i 2022 og har stadig lidt mere end et år tilbage af sin kontrakt.

Den manglende spilletid under klubbens nye cheftræner, Rúben Amorim, fører dog nu til, at den 33-årige brasilianer vil udforske muligheden for en exit til sommer.

Ifølge Caught Offside er Casemiro den seneste spiller, der søger efter et skifte væk fra United.

Den 40-årige portugisiske cheftræner har foretrukket at spille med Manuel Ugarte, Toby Collyer og Bruno Fernandes på midten af banen frem for Casemiro.

Klubbens nylige skadeskrise har dog åbnet op for minutter for Casemiro, der også leverede en heroisk indsats i weekendens kamp mod Arsenal, men ikke desto mindre er Amorim klar til at lade ham gå.

Den femdobbelte Champions League-vinders agent kigger aktivt på at afskibe midtbanespilleren til en ny klub.

Det hævdes, at klubber fra Tyrkiet, Saudi-Arabien, Brasilien og MLS har vist interesse for Casemiro, men lønnen kan vise sig at blive et problem.

Casemiro tjener i øjeblikket på den gode side af tre millioner kroner om ugen hos United, og han ventes at kræve samme løn hos en potentielt ny arbejdsgiver.

Derudover kan Uniteds priskrav forhindre en hurtig exit. Ifølge førnævnte medie har Manchester United sat et prisskilt på 224 millioner kroner rundt om den brasilianske midtbanespiller.

Den aldrende midtbanespiller er lønkonge hos United, og hans afsked kan bane vejen for, at der kommer store signings til Old Trafford.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce