"Chelsea? Det kan jeg ikke stave til" - Deschamps om Blues-rygter
Der ligger et stort pres på Didier Deschamps skuldre som manager for værtsnationen til sommerens Europamesterskab.
Franskmanden har uden tvivl fuld fokus på slutrunden lige nu, men Chelsea vil angiveligt gerne have fingrene i den tidligere Marseille-manager inden turneringsstart.
Deschamps skulle sammen med Antionio Conte være en af kandidaterne til at overtage efter Guus Hiddink, der forlader The Blues efter denne sæson – men landstræneren er ikke interesseret.
Præsident for det franske fodboldforbund, Noel Le Graet, sagde for nyligt, at han ikke var sikker på, at Deschamps kunne stave til Chelsea, og hertil svarede franskmanden selv:
– Han lavede en joke, så det vil jeg også gøre. Jeg ved måske ikke, hvordan man staver til Chelsea, men jeg ved, hvordan man finder klubben, siger han til L'Equipe.
Didier Deschamps spillede nemlig et enkelt år for The Blues i sæsonen 1999/00.
Disse udtalelser kunne dog tyde på, at hverken Deschamps eller landets fodboldforbund umiddelbart vil afslutte samarbejdet efter slutrunden.