Chelsea dropper stjernespiller
Chelsea forsøgte til sidste sekund at lave en kæmpe handel i sommerens transfervindue.
Der blev arbejdet ihærdigt på at bringe den nigerianske stjernespiller Victor Osimhen til klubben. I sidste ende blev handlen dog ikke til noget.
I stedet skiftede angriberen få dage senere til Galatasaray på en lejeaftale for resten af sæsonen. Og sidenhen er der sket ting og sager i den engelske storklub.
For The Athletic kan nu rapportere, at The Blues ikke kommer til at købe Osimhen i det kommende transfervindue.
Den stærke angriber er blevet droppet af Premier League-klubben, som har ændret planer. Der er nemlig stor tilfredshed med den nuværende trup.
Derfor vil der heller ikke blive købt en angriber i det kommende transfervindue. I stedet vil klubben først overveje positionen igen efter sæsonen.
Læs også: Ny melding om Alexander-Arnold
I denne sæson har Nicolas Jackson gjort en rigtig god figur og sat sig tungt på angriberposten. Derudover har franske Christopher Nkunku leveret varen i Conference League.
Nkunku er blevet rygtet væk, men Chelsea er ikke interesseret i at sælge ham. Derudover forventes han også at koste en stor sum penge, som kun få klubber kan betale.
For en gangs skyld ligner det kommende transfervindue en rolig affære hos London-klubben, som har gang i en god sæson.