Chelsea enig med Bournemouth
Det har indtil videre ikke været et transfervindue, hvor der er sket det helt store hos Chelsea.
The Blues har ikke købt nogle nye spillere, om end Trevoh Chalobah er kaldt tilbage fra sit lejeophold hos Crystal Palace.
Samtidig er der heller ikke blevet ryddet op i den store trup endnu halvvejs gennem transfervinduet. Nu er klubben dog på vej til at sige farvel til en af sine unge spillere.
Læs også: Mads Hermansen i kæmpe skifte?
For ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er Chelsea blevet enig med Bournemouth om en transfer. Samme melding kommer fra BBC-journalisten Nizaar Kinsella. Det er den 19-årige kantspiller Zain Silcott-Duberry, som er på vej til den engelske sydkyst.
Klubberne er blevet enige om en aftale, der inkluderer en videresalgsklausul. Derudover har London-klubben også udsigt til at få penge i kassen, når Silcott-Duberry opnår et vist antal førsteholdskampe.
Englænderen med de australske rødder har kun et halvt år tilbage af sin nuværende aftale med The Blues. Hos Bournemouth får han en kontrakt frem til sommeren 2028.
Silcott-Duberry har ikke fået debut for Chelseas førstehold. Til gengæld har han spillet en lang række kampe for klubben U18- og U21-hold. Han er også noteret for en enkelt U17-landskamp for England.