Chelsea overvejer stjerne fra samarbejdsklub
Der er blevet sagt og skrevet meget om Chelsea og diverse samarbejdsklubber, og nu vil det blive gjort igen.
For ifølge journalisten Mohamed Toubache-Ter går Chelsea lige nu med tanker om at handle hos sin franske samarbejdsklub Strasbourg til sommer.
Det er den 22-årige angriber Emanuel Emegha, som The Blues har fået et rigtig godt øje til efter en flot sæson i fransk fodbold.
Emanuel Emegha har spillet 22 kampe for Strasbourg i Ligue 1 denne sæson, hvor han har scoret 12 gange og derudover lavet to assists.
Den hollandske angriber, som også har rødder i Nigeria, har været en af de store oplevelser for Liam Roseniors mandskab, som bejler til en Champions League-plads.
Derfor er det da heller ikke gået Chelseas næse forbi, så klubben kan måske kigge mod det franske for at få fingrene i en ny angriber.
Gennem et stykke tid er der blevet talt om, at London-klubben gerne vil have en ny angriber, der kan udfordre Nicolas Jackson.
I denne sæson har det stået klart, at Christopher Nkunku ikke har det, der skal til for at blive den rette mand til jobbet.
Måske kan Emanuel Emegha, som med sine 196 centimeter fylder meget i landskabet, være den spiller, som The Blues søger.
Læs flere nyheder om Chelsea her.