Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea risikerer udelukkelse fra UEFA-turneringer

Af Emil Plovgaard
11.05.2024 Kl. 10:57

Chelsea risikerer at blive udelukket fra samtlige UEFA’s turneringer, såfremt klubben overtræder de økonomiske retningslinjer.

Det skriver mediet Football Insider.

Samtidig skriver mediet, at det i øjeblikket er tæt på at ske.

Londonklubben har for tiden kurs mod kvalifikation til europæisk fodbold i den kommende sæson, efter at Mauricio Pochettinos mandskab er kravlet op på en syvendeplads i Premier League.

UEFA’s nye system er noget mere striks, end det, der benyttes i Premier League, og her må klubberne kun tabe 303 millioner kroner pr. sæson.

For nylig offentliggjorde Chelsea et årsregnskab, der viste et dundrende underskud på 781 millioner kroner efter et massivt forbrug på transfermarkedet.

Massiv nedgang: Her er Mbappés løn i Real Madrid

The Blues er derfor under massivt pres for at omstrukturere og bringe underskuddet ned.

Da Todd Boehly og Clearlake Capital overtog klubben fra det vestlige London i foråret 2022, benyttede klubben sig især af at sprede betalingerne ud over tid – såkaldt amortisering.

Det var dog et smuthul, UEFA var hurtige til at få lukket, og derfor må transfersummer nu maks spredes ud over fem år i modsætning til eksempelvis otte eller ni år, som Chelsea flere gange har gjort brug af.

Aston Villa har ligeledes været nødsaget til at skære ned i klubbens transferbudget i det kommende transfervindue til sommer som følge af UEFA’s stramme regler, hedder det sig.

Tidligere har UEFA langet karantæner ud til Galatasaray og Juventus, da de ikke har kunnet opfylde de økonomiske regler.

Læs også: 1,4 milliarder: Abramovich undersøges for hvidvask

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce