Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-spiller har besluttet sig: Vil til denne klub

Af Mikkel Wittorff Hollmann
29.01.2025 Kl. 09:27
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Transfervinduet er fortsat åbent, og det giver alverdens fodboldspillere en mulighed for at skifte klub med ret kort varsel.

Noget tyder på, at en af Chelseas spillere er på vej videre.

Nemlig Axel Disasi.

For længe har franskmanden været meldt på vej væk fra Stamford Bridge, og her har blandt andre Wolverhampton været meldt som bejler.

Det bliver dog en anden klub, der ser ud til at hente Disasi.

For forsvarsspilleren har besluttet, at han vil til Aston Villa, skriver Fabrizio Romano.

Transferjournalisten kan således fortælle, at Axel Disasi har styr på sine personlige vilkår i forhold til et skifte til Villa Park, ligesom han har talt med Unai Emery, Aston Villas manager.

Det er nu op til Chelsea og Aston Villa at blive enige, slutter Fabrizio Romano.

Axel Disasi kom til Chelsea fra Monaco i 2023. Hans kontrakt med The Blues løber frem til sommeren 2029.

I den forgangne sæson var Disasi mere eller mindre fast mand på Stamford Bridge. Her blev det således til 31 Premier League-kampe, mens den 26-årige forsvarsspiller i denne sæson står noteret for bare seks kampe i den bedste engelske række.

Læs også: Manchester United overvejer Bayern-komet

Den næste kamp, Chelsea skal spille, er på mandag. Her får holdet besøg af Graham Potters West Ham.

Det endte med en sejr, da Chelsea senest var i aktion. Her mødte man Wolverhampton. Du kan se højdepunkterne fra den kamp øverst i artiklen her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce