Chelsea-stjerne kan have spillet sin sidste kamp for klubben
Chelsea har udlejet João Félix, der i resten af indeværende sæson skal tørne ud for AC Milan.
Det står klart, efter at lejeaftalen, der sender offensivsspilleren til Milano, tirsdag blev bekræftet.
Det er udgangspunktet, at João Félix, der foreløbigt har haft et vanskeligt ophold på Stamford Bridge, vender retur til London, når lejeaftalen udløber til sommer.
Men noget tyder på, at der er andre planer med den portugisiske offensivsspiller.
For ifølge mediet er João Félix blevet fortalt, at AC Milan har i sinde at gøre hans skifte til Milano permanent til sommer.
TBR Football meddeler desuden, at João Félix havde interesse fra Premier League, inden han i stedet drog til Serie A og AC Milan. Mediet skriver således, at Aston Villa, Tottenham og Manchester United alle viste interesse for den 25-årige portugiser.
João Félix er i denne sæson noteret for 12 Premier League-kampe for Chelsea. Her har han scoret ét mål og lavet en assist. I Conference League har han spillet fem kampe med fire mål til følge.
Læs også: Patrick Dorgu udpeger den største klub i England
Chelseas næste opgave venter lørdag. Her er det Brighton, der er The Blues’ modstander i FA Cuppen. Seks dage senere skal Chelsea og Brighton mødes igen – til den er det i Premier League-regi.