Chelsea-stjerne måtte undskylde: Nu får han stort ansvar
Enzo Fernández optrådte for nylig i en video, hvor der blev sunget racistiske og homofobiske ting om franske fodboldspillere.
Det skabte angiveligt røre blandt en række af Chelseas franske spillere, og verdensmesteren måtte undskylde for sin involvering i videoen.
Alt ser nu ud til at være i den skønneste orden, for Fernández kommer til at få et stort ansvar i den kommende sæson.
Ifølge The Times vil han nemlig blive udpeget af Enzo Maresca som en af Chelseas vice-anførere.
For nylig fik midtbanespilleren anførerbindet, da Reece James blev udskiftet i en træningskamp, og efterfølgende gjorde Enzo Maresca argentinerens rolle ganske klar.
– Han er en af de vigtige spillere. Da vi gav anførerbindet til Enzo, viste det hvor respekteret han er i truppen. Det synes jeg er ret tydeligt, lød det fra Maresca.
Chelsea har stor signing på plads
I sidste sæson overtog Reece James tjansen som anfører fra Thiago Silva, mens Ben Chilwell og Conor Gallagher flere gange bar anførerbindet i fraværet af James.
Hverken Chilwell eller Gallagher ser dog ud til at komme til at spille nogen fremtrædende rolle på Chelsea-mandskabet med Maresca som cheftræner.
Det kan vise sig at være til Fernández’ fordel. For nu kommer han til at få et større ansvar som en leder.