Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-stjerne til Arsenal?

Af Emil Plovgaard
25.08.2024 Kl. 10:51

Arsenal er blevet tilbudt muligheden for at hente en af rivalernes spillere denne sommer.

The Gunners har indtil videre foretaget to signings i indeværende transfervindue.

Læs også: Bendtner overrasker: Han bliver sæsonens spiller

David Raya, der var udlejet til klubben i den forgangne sæson er nu en permanent del af holdet, og det samme angår Riccardo Calafiori, som er hentet fra italienske Bologna.

En midtbanespiller er ved at nærme sig klubben i form af Mikel Merino fra Real Sociedad.

Og nu har man fået muligheden for at hente Raheem Sterling i Chelsea, skriver mediet HITC.

Den engelske offensivspiller har fået at vide, at han skal finde sig en ny klub. Beskeden er blevet overleveret af den nye Chelsea-boss, Enzo Maresca.

Sterling overvejer sine muligheder, og han vil angiveligt foretrække at blive i Premier League på trods af interesse fra det store udland.

Den tidligere Manchester City-stjerne vil gerne blive i ligaen, og at fortsætte i den engelske hovedstad vil sandsynligvis tiltale ham.

Sterling og hans repræsentanter arbejder på at finde en løsning for spilleren, idet de føler, at han vil blive udeladt af samfulde Chelseas kampe i den nye Premier League-sæson.

Sterlings lejr har ifølge førnævnte medie talt med Arsenal angående et muligt skifte, og for nuværende er Arsenals standpunkt til en potentiel transfer stadig uvist.

Det vides heller ikke, om Chelsea er klar til at lade ham gå til de lokale rivaler.

Arsenals manager, Mikel Arteta, kender Sterling fra deres fælles tid i Manchester City, hvor de begge nød stor succes.

Arteta, der virkede som assistenttræner hos City, arbejdede tæt sammen med den engelske kantspiller og hjalp ham i sin udvikling på Etihad Stadium.

Læs også: Super-indskifter sikrer Arsenal sejren

Sterling har fem dage til at lande et skifte væk fra Stamford Bridge, for ellers vil han tilbringe hele sæsonen på bænken.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce