Chelsea topper uønsket statistik
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Chelsea er lige nu det mest formstærke mandskab i Premier League. Det er en tabel, man gerne vil ligge øverst i.
London-klubben har vundet de seneste fem ligakampe og er nu kun to point efter Liverpool på førstepladsen. The Reds har dog spillet en kamp færre, da Merseyside-derbyet mod Everton blev udskudt.
Selvom Chelsea ikke ligger øverst i Premier League, er der en anden statistik, som de topper. Og det er en af den slags statistikker, man ikke ønsker at ligge øverst i.
Læs også: Mudryk reagerer på positiv dopingtest
For efter 16 spillerunder er der ingen klubber, der har modtaget flere gule kort end Enzo Marescas tropper.
50 gange har en spiller fra The Blues fået vist et gult kort. Tættest på er Southampton med 49 gule kort.
Til sammenligning har Liverpool kun fået 34 gule kort, mens både Arsenal og Manchester City har fået 33 ostemadder.
– Jeg synes ikke, vi har et disciplinærproblem overhovedet. Har jeg snakket med spillerne om det? Nej, absolut ikke, sagde cheftræner Enzo Maresca i oktober til The Athletic.
Læs også: Tre Premier League-jobs Kasper Hjulmand kan få
Både Marc Cucurella og Wesley Fofana har fået seks gule kort. Ingen spillere i Premier League har fået flere i denne sæson.