Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Chido Obi er naiv

Af Morten Jørgensen
02.03.2025 Kl. 21:49

Chido Obi fik sat et godt indtryk i løbet af sit indhop for Manchester United søndag aften mod Fulham i FA Cuppen. 

Det danske stortalent blev skiftet ind i midten af anden halvleg i stedet for Rasmus Højlund til store klapsalver fra fansene på Old Trafford. 

Han havde flere gode muligheder for at få scoret undervejs i kampen, men han måtte se Bernd Leno diske op med en stor redning på det bedste forsøg. 

Til sidst endte det med et nederlag for Manchester United og Chido Obi efter straffesparkskonkurrence, hvor danskeren ikke sparkede. Efter kampen var der rosende ord fra Rúben Amorim.

– Chido havde rigtig gode bevægelser. Der er stadig meget at forbedre, for han er lidt naiv. Men det var en rigtig god dag for Chido og en mindre god dag for holdet, sagde Amorim ifølge mufcmpb. 

Indhoppet af Chido Obi imponerede også Wayne Rooney, der var ekspert for BBC i forbindelse med kampen. 

– Jeg kan virkelig godt lide, at han har sat sig selv i nogle rigtig gode positioner. Jeg har virkelig været imponeret over ham. 

– Det ligner, at det er ham, der kunne blive afgørende i kampen, sagde Rooney ifølge utdreport

Læs også: Her er Danmarks landsholdstrup

Kampen var danskerens tredje for Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce